Spring til indhold

Ti gode råd til at lade naturen råde

Vordingborg Kommune plejer de offentlige grønne områder efter temaet ”Lad naturen råde”. Det bygger på ti gode råd fra den landsdækkende bevægelse ”Vild med vilje”, som Vordingborg kommune er en del af.

Rådene handler om at øge biodiversiteten på de grønne arealer. Biodiversitet handler om mangfoldighed af arter. En kvantitativ måde at vurdere arealers naturpotentiale på, er at tælle antallet af forskellige biotoper (levesteder) på arealet. Mange biotoper giver mange plantearter, svampe og levesteder, som giver mange insektarter, som er fødekilde for mange fugle, pattedyr, krybdyr og padder. Herunder kan du se en kort beskrivelse af, hvad de Ti gode råd går ud på og hvordan det gavner naturen og dig.

ingen gift

Drop giften. Brug håndkraft, damp eller gasbrænder i stedet, hvis der er urter, du absolut ikke vil have et bestemt sted. Gift dræber bredt, så giv i stedet plads til mangfoldighed og liv. At droppe brugen af gift er en forudsætning for at få mere biodiversitet.

Kvasbunker

Kvas er afklippede grene fra hække og beskæring af frugttræer. Kvas kan lægges i en bunke eller laves som et naturhegn. Der kan løbende fyldes mere på kvasbunken, så slipper du for turen til grenpladsen. Kvas kan samles hele året, selvom det anbefales, at beskæring af buske foretages uden for fuglenes yngletid.

Hvem lever der: Kvasbunker er levested for mange insekter, tusindben og edderkopper. Småfugle som Gærdesmutte, Solsort og Løvsanger finder gerne redested eller føde i kvasbunken. Pindsvin har brug for blad- og kvasbunker både på kolde dage og i vinterperioden.

Sten

Nogen har naturligt sten i haven/jorden ellers kan man let anskaffe sten fra stranden eller fra marker. Sten kan bruges skulpturelt eller som afgrænsning i haven, som stengærde eller bare sten der omkranser et bed. Udlægning af sten er et arbejde, der med fordel kan udføres hele året.

Hvem lever der: Sten i blandet størrelser placeret i små bunker gerne med lidt sand/jord er særlig gode som levesteder for padder og firben. Mange insekter og andre smådyr bor under sten eller i stenbunker.

Blomstrende buske og træer

Blomstrende buske og træer der naturligt lever i Danmark er et must i en naturhave. Det kan være mirabel, hyld, hæg, tjørn, tørst, vilde roser og frugttræer. Træer og buske plantes bedst i det tidlige forår, eller allerhelst i det sene efterår. Husk at vande dine nyplantede træer og buske ugentligt de første 2-3 somre.

Hvem er det godt for: Blomstrende træer og buske er fødekilde for mange bier, sommerfugle og biller. De finder nektar og pollen i blomsterne. Desuden lever mange insekter i larvestadiet på buske og træer. Citronsommerfuglen har tørst og vrietorn som værtsplante.

lad græsset gro

At lade græsset gro er nok den enkleste måde at få en vildere have. Men der er stor forskel på resultatet afhængig af jordbund, niveauet af næringsstoffer og hvor mange urter der er fra start. Fælles er, at det er vigtigt at slå græs og urter en gang om året med opsamling. Det sker bedst tidligt i foråret eller i det tidlige efterår for at skåne de aktive insekter. Det afklippede materiale kan anvendes som gødning af hække og frugttræer.

Hvem er det godt for: græshopper, sommerfugle og biller er på forskellig vis knyttet til græsland. Men også pattedyr som haren holder af det lange græs.

Vilde urter

Vilde urter er de planter der vokser vildt i den danske natur. Nogen af dem er planter der traditionelt er blevet kaldt ukrudt. Du kan få vilde urter i din have på flere måder. Lade være at luge/slå græs, så frø fra naturen eller plant en tørv fra et artsrigt område. Planteskoler sælger visse vilde planter.

Hvem er det godt for: Masser af insekter lever af bladene på urter eller nektaren fra deres blomster. Sommerfuglen Lille ildfugl lever på alm. Syre og rødknæ, mens almindelig blåfugl lever på bla. kællingetand, rundbælg og andre ærteblomstrende.

Store træer

Gamle træer er en uvurderlig kvalitet i en naturhave. Det tager tid for et træ at blive stort og gammelt, så pas godt på dem I har, eller beskær det så stammen stadig står tilbage

Hvem er det godt for: Gamle træer er levested for mange organismer; mos og lav lever på grene og stammer. Fugle, flagermus og egern lever i hulheder. Svampe findes i stammen. Masser af insektlarver holder til på blade, skud eller inde i en trøsket stamme.

Dødt ved

Dødt ved i form af stubbe, stammer og større grene der få lov at blive i haven er levested for mange dyr, svampe og laver. Træet vil langsomt blive nedbrudt af svampe og smådyr der kan omsætte træets fibre. Lad gerne stammen stå oprejst hvis det er muligt, ellers er en permanent bunke med trækævler også godt.

Hvem er det godt for: Dødt eller døende træ er levested for både svampe og insekter. Desuden elsker mange fugle at finde larver og smådyr der lever inde i stammen.

Vand

Vand er noget af det vigtigste for en mangfoldig have. Uanset om du kun har plads til mindre skåle eller baljer med vand, eller om du kan anlægge et vandhul. Det giver vand til tørstige fugle, pindsvin, bier og andre smådyr. Husk altid at lægge en gren eller sten i vandet, som de kan sidde på.

Hvem er det godt for: Vand tjener flere formål. Nogen dyr drikker af vandet, andre lever i det. Selv i mindre vandhuller kan der leve frøer, tudser og salamandre. Eller man kan få de smukke guldsmede, rygsvømmere og vandkalve til at trives.

Bar jord og bunker af jord

Bar jord hist og her er godt i en naturhave. I muldvarpeskud får små vilde urter plads til at spire. Og de fredelige jordbier laver gerne deres reder på bar jord. Du kan også selv skrabe jorden bar, hvis der ikke er muldvarper. En bunke af jord/sten giver variation i terrænet og skaber levested til forskellige planter og dyr.

Hvem er det godt for: jordboende biller og bier. Vilde urter får mulighed for at spirer uden for megen konkurrence fra græsser og andre urter.